Hindbær i snitter

Hej people,

Som skrevet tidligere ville jeg bage hindbærsnitter i denne uge. Som sagt, så gjort. 
Jeg har gjort lidt ud af dem denne gang, men mere omkring "hindbærsnit designet" i et kommende indlæg.


Opskrift til 14 stks 

250 g blødt smør
250 g sukker
500 g hvedemel
3 æg
1 glas godt hindbær marmelade

Flormelis til glasur
Frysetørret hindbær eller krymmel
Udstikker (ø9,5cm)

1. Rør smør og sukker sammen til en luftig masse.
2. Tilsæt æggene ét ad gangen.
3. Dejen samles med melet.

Så er dejen færdig.
Rul den ud med masser af mel på begge sider til ca. 3 mm i tykkelse og stik små kager ud.
Placer dem på en bageplade og bag i ca. 15 minutter ved 200 grader. (Ikke varmluft)



Hold øje med kagerne - de skal ud når de bliver let brune i kanten. Læg kagerne sammen to og to med hindbærmarmeladen imens de er varme. Pynt med glasur og lad snitterne køle af på en rist. 


Opbevar i lufttætte kagedåser ved stuetemperatur. 

Nyd dem med en god kop te og smid benene op :-)



Etiketter: ,